Atex-vurdering
Arbejdspladser, der bruger brandfarlige kemiske stoffer og materialer eller hvor der udvikles brandfarligt støv, skal vurdere, om der kan være risiko for eksplosion.
Der er normalt risiko for eksplosion, hvis I arbejder med:
- Sprøjtekabiner og sprøjtebokse, hvor der bruges produkter med opløsningsmidler.
- Almindeligt malearbejde med produkter med opløsningsmidler.
- Ventilationsanlæg og filteranlæg ved træbearbejdning.
- Opbevaring og omhældning af brandfarlige væsker.
Atex-APV
Når der er risiko for eksplosion, skal I lave en atex-apv, der beskriver, hvor og hvornår der er risiko for eksplosion samt hvilke forholdsregler, I har indført for at reducere risikoen. Atex-vurderingen skal være tilgængelig for medarbejdere og andre der opholder sig i nærheden.
Eksempel:
Benzin hældt om på lager
En stor entreprenørvirksomhed har et lager med kemikalier med bl.a. 200 liters tromler med benzin som omhældes til 5 liters dunke og mørtelssprit i en palletank, som der tappes af efter behov.
Både benzin og mørtelsprit er brandfarlige væsker, som afgiver dampe, der kan eksplodere.
Virksomheden skal derfor lave en atex-apv, som bl.a. medfører der skal laves udluftningsriste i lageret og opsættes advarselsskilte.
Dokumenter
ATEX – sådan gør du i praksis
Vejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd (Metal- og maskinindustrien)
Klar til ATEX
Vejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd (Træindustri)