Kemisk APV
Vi er i gang med at opdatere de dele af denne hjemmeside, som er berørt af, at Arbejdstilsynet fra den 1. juli 2019 har ophævet kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger. Hjemmesiden vil i 2020 blive bragt i overensstemmelse med de nye regler.
I skal vurdere jeres brug af farlige kemiske stoffer og materialer i en særlig arbejdspladsvurdering, APV, normalt omtalt som kemisk APV. Den udgør en del af virksomhedens almindelige APV.
I skal vurdere følgende forhold før I bruger kemiske materialer:
- Hvilke materialer er farlige, og på hvilken måde?
- Hvordan og hvor meget udsættes medarbejderne for materialerne?
- Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og påføringsmetoder?
- Hvilke forbyggende foranstaltninger, fx afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler skal i træffe?
For hvert kemisk materiale skal I beskrive resultatet af vurderingen i arbejdspladsbrugsanvisningen. Sammen med alle arbejdspladsbrugsanvisningerne skal I lave en liste over alle de produkter, I bruger i virksomheden.
Hvis I ved vurderingen finder frem til forhold, som skal ændres eller forbedres, skal I beskrive det i handlingsplanen til den almindelige APV.
Dokumenter
Eksempel på kemisk APV
Skema til kemisk APV
Liste over produkter
Eksempel på liste over alle produkter, I bruger i virksomheden.