Hjerneskader
Hvis du indånder terpentin, sprit, fortynder, acetone og andre organiske opløsningsmidler risikerer du at få kortvarige symptomer, som hovedpine, svimmelhed, kvalme og evt. beruselse. På længere sigt kan det give hjerneskader.
Hovedpine og andre kortvarige symptomer er normalt væk næste dag.
Hvis du dag efter dag indånder opløsningsmidler, kan du få hjerneskade med varige symptomer. Det kan fx være, at du får svært ved at koncentrere dig, huske navne, beskeder, telefonnumre osv.
I starten forsvinder symptomerne måske i weekenderne og i ferierne, men efterhånden går der længere tid inden de forsvinder.
Ændringer af personligheden
Fortsætter påvirkningen gennem mange år kan du ændre personlighed. Du bliver lettere irritabel, pirrelig og opfarende, og du kan få let til tårer eller nemt blive ked af det.
Murersprit, træbeskyttelse, fortyndere, lim, maling til metal og spraydåser er blandt de mest almindelige opløsningsmidler i bygge- og anlægsbranchen.
Hvis et kemisk stof eller produkt er forsynet med et kodenummer, hvor tallet før bindestregen er 2- eller højere, indeholder produktet normalt et eller flere organiske opløsningsmidler