REACH
REACH er en lov om registrering og vurdering af alle kemiske stoffer, som er vedtaget i EU. Den giver mere viden om, hvordan stofferne påvirker mennesker og miljøet.
Som bruger af kemiske stoffer og materialer betyderReach, at I kan få mere at vide om, hvorvidt produkterne er farlige eller ej.
Eksponeringsscenarier
For nogle kemiske stoffer og materialer skal leverandøren lave et eksponeringsscenarie, der beskriver hvordan og under hvilke forhold, I kan bruge produktet på en sikker måde.
Eksponeringsscenariet følger med sikkerhedsdatabladet som bilag.
Hvis I bruger produktet anderledes end beskrevet, er det nødvendigt at kontakte leverandøren for at få tilpasset eksponeringsscenariet eller ændret den måde, produktet bliver brugt.
Sprøjtemaling var ikke nævnt
En maler skal sprøjtemale med en vægmaling. I eksponeringsscenariet står, at der må bruges 25 l. pr dag, når det rulles på.
Maleren kontakter så leverandøren for at få lavet et eksponeringsscenarie, som også beskriver sprøjtemaling.
Hvis det ikke er muligt, må malerne rulle malingen på eller finde et produkt, hvor sprøjtemaling er beskrevet i eksponeringsscenariet.
Eksterne sider
Miljøstyrelsens helpdesk
ECHAs hjemmeside
Det Europæiske Kemikalieagentur
ECHAs vejledning for downstreambrugere
Dokumenter
Eksponeringsscenarie
Se et eksempel fra Dansk Industri.